Er du bekymret for plast?

​​ ​

Brugen af plast har skabt en del debat i de senere år. Jagten på alternative materialer intensiveres. Metsä Tissue deltager aktivt i denne udvikling.

Som emballage til forbrugspapirprodukter er plast på mange måder et fremragende materiale: det er et let materiale og beskytter sarte produkter effektivt mod fugt og snavs samt beskadigelse under lagring og transport. Ifølge undersøgelser foretaget af Metsä Tissue er det også vigtigt, at forbrugerne kan se toiletpapirrullerne gennem emballagen. Papirhåndklæde- og toiletpapirdispenserne til Metsä Tissues erhvervs- og institutionsprodukter er lavet af plast, men er designet til at være holdbare med en lang levetid.

“Plastemballage har udviklet sig i årenes løb, og vi har kunnet reducere vores brug af plast ved at benytte tyndere plastemballage på vores produkter. Vi undgår også andre typer af overemballering, og vi transporterer store partier, så anvendelsen af plast pr. leveret papirprodukt forbliver så lav som muligt”, udtaler Markus Reivala, Vice President, Global Offering. 

“I vores dispensere har vi allerede erstattet alle sorte plastdele med genanvendt materiale. I fremtiden vil vi anvende så meget genanvendt materiale i dispenserne som muligt.”

Sidste år introducerede Metsä Tissue emballage lavet af returplast og vedvarende råmateriale i Serla-produkter på det finske marked. Plasten stammer fra plast, der er genanvendt af industrien og forbrugerne. Det vedvarende råmateriale ethanol er et biprodukt fra sukkerproduktionen. Den nye Serla Green Pack-emballage anvendes ved emballeringen af Serlas gule toiletpapir og flere forskellige typer køkkenruller. Ifølge Metsä Tissues beregninger reducerer den nye emballage brugen af fossilbaseret plast med ca. 89.000 kg om året.

Man leder nu med lys og lygte efter alternativer til plast, og der udvikles både træbaserede alternativer og alternativer baseret på andre materialer til dette formål. Nye materialer udvikles typisk af små nyetablerede virksomheder, og deres produktion er endnu ikke i industriel målestok. Derudover er alternative materialer stadigvæk dyre. Metsä Tissue overvåger aktivt udviklingen i branchen og er på udkig efter nye løsninger i samarbejde med sine underleverandører.
Metsä Tissues bæredygtighedsmål omfatter et plastfrit sortiment inden 2030. Første skridt er at øge brugen af returplast. 

“Den nuværende tendens støtter vores mål om at gå bort fra brugen af fossilbaserede råmaterialer. Der er endnu ikke fundet et omkostningseffektivt alternativ til plast, men som førende forbrugspapirproducent fortsætter vi med aktivt at lede efter alternativer for at opnå de mål, vi har sat os”, siger Reivala.

Hele Metsä Group sigter mod fossilfri produktion inden 2030. Til den tid vil vores fabrikker slet ikke anvende fossile brændsler, og vi vil kun benytte fossilfrie råmaterialer i vores produkter.


Tekst: Asta Hirvonen
Foto: Juho Huttunen